Jeg konsulterede Sanne et år efter, jeg havde været udsat for chok. Jeg var fyldt med så megen vrede, at jeg følte, jeg måtte gøre noget. Egentlig havde jeg ingen tro på, at nogen kunne hjælpe mig, men da jeg hørte om Sanne gennem en veninde, gav jeg det et forsøg. Både omgivelserne og Sanne udstrålede ro og tryghed, så jeg fandt det let at fortælle min ”historie”. Jeg var fuldstændig drænet for energi, da jeg mødte Sanne, men hun hjalp mig til at forløse choket, forandre mit tankemønster og finde mine ressourcer igen. Jeg føler mig lettet for vreden, og jeg føler, at jeg kan tænke klart. Jeg har fundet ”mig selv” igen. Det var blevet normalt at ligge vågen et par timer, vækket af negative tanker. Jeg har sovet om natten siden samtalen.

Fjandbo 49 år

 

Du hjalp mig meget i går og jeg er både glad og taknemmelig. Benny Andersen skriver i et af sine digte: Hvis et andet menneske fylder hele horisonten, er man næsten blind og i stor fare" Du fik mig ud af farezonen.

Bedste hilsner Lars

 

Jeg har tidligere forsøgt med 2 psykologer, selvhjælpsbøger mm., men allerede efter første session kunne jeg mærke forskel. Med Sannes guidning, gik der ikke mange minutter før vi var inde lige dér hvor der var behov for det, hvilket gjorde, at jeg fik lyst til at komme tilbage. Der er særlig ro og tryghed i omgivelserne, der giver en lyst til at åbne sig, være tilstede og ikke nervøs for at mærke efter. Jeg har haft ca. 4 sessioner indtil videre, og jeg er ikke langt fra at blive HEL igen, efter mange års splittelse med mig selv. Jeg har fundet mig selv igen, fundet mange manglende brikker, der gør, at mange ting (reaktionsmønstre, tanker, følelser, mm.) giver mening for mig, og derfor bedre kan håndtere dem. Jeg har ingen planer om at blive "det perfekte menneske", men med Sannes hjælp og guidning er jeg godt på vej til, at blive mig selv igen.

Cecilie, 24år

 

Jeg blev i maj 2013 ansat som leder i hjemmeplejen, hvor en af opgaverne var, at vi skulle arbejde med vores arbejdsmiljø. Jeg har brugt Sannes viden og ekspertise i forbindelse med, at nogle medarbejdere skulle arbejde med deres personlig gennemslagskraft for at skabe et harmonisk team. Jeg kan se, at de medarbejdere, Sanne har hjulpet, virkelig er vokset som mennesker, de kommuniker mere åben, går i dialog og arbejder med deres personlighed/fremtoning. Det at alle bidrager med at skabe åbne dialoger, gør at teamet er harmonisk og dynamisk. Pigerne selv siger at de tidligere var ”pleaser piger” , Dvs. hellere indordne sig, end give udtryk for deres meninger/holdninger. De siger selv, at de er gladere mennesker og dermed medarbejdere. Jeg er sikker på, at det er Sannes kunden, der har hjulpen disse piger på ret kurs i forhold til at bidrage til et rigtig godt arbejdsmiljø og trivsel.

Susanne Kirstine Poulsen Distriktsleder