Velkommen

Er det her dig?

• At passe på dig selv er for dig det samme, som at passe på andre. Først når du ved, at de har det godt, kan du selv begynde at slappe af.
• Du er mere optaget af de andres problemer og smerte, end hvordan det føles og mærkes at være dig i samværet.
• Dine grænser er blevet overskredet og med tiden blevet mere og mere flydende og utydelige, så du i dag kan føle dig usikker på, hvad det egentlig betyder at sætte grænser - og hvordan du sætter dem på en god måde.
• Du undrer dig ikke længere over, hvorfor der er mange konflikter, og at du ked af det eller vred - for det er jo bare sådan det er.
• Du veksler kontant mellem en følelse af håb og en følelse af overvældelse og afmagt.
• Du har svært ved at rumme børnenes oplevelser og reaktioner - særligt når de udløser en følelse af sorg, skyld eller skam hos dig selv.
• Du har uden at tænke over det udviklet forskellige måder til at løfte og ændre omstændighederne, så misbrugeren får det bedre eller nemmere.
• Dine tanker er optaget af at beskytte og forhindre forværring, fordi du næsten ikke tør tænke på, hvad der kan ske, hvis du gør noget andet, end du plejer.
• Dit humør og din adfærd er helt eller delvist blevet afhængig af misbrugerens adfærd og humør. 
  

Så genkender du sikkert også det her

• Du føler et stærkt behov for at have styr på alt, og det stresser dig, når tingene ikke går, som du ønsker og håber - eller når andre ikke gør det, du mener er bedst.
• Negative oplevelser fra fortiden og bekymringer for fremtiden fylder meget i dine tanker og følelser.
• Tankerne kører i ring, og du kan have svært ved at sove, eller du vågner alt for tidligt og kan ikke falde i søvn igen.
• Tankerne aktiverer ofte følelser af svigt, frygt, vrede og skam. Du kan pludseligt blive ked af det eller føle dig helt tom indeni.
• Du kan have uro i koppen og svært ved at slappe af - som om du til en hver tid skal være klar til kamp eller flugt. Du kan samtidig føle dig fastlåst og uden valg.
• Måske pines du af skamfulde oplevelser og erindringer, som det føles umuligt at tale med andre mennesker om.
• Du bebrejder ofte andre, at du ikke har det det godt og savner anerkendelse for din indsats.
• Og du bebrejder ofte dig selv for de gange, du ikke kunne eller ikke magtede at gøre en forskel.

Forandringen starter hos os selv - jeg har selv gået vejen.

Jeg hjælper mennesker, der ønsker at lindre, forløse og transformere smerten, som følger af at være nær pårørende til et menneske, der har haft eller stadig kæmper med et misbrug.

Mit ønske udspringer af min egen rejse fra fastlåsning til frihed i mine nære relationer, hvor jeg fandt min sunde fornuft og følelsesmæssig balance igen.

Jeg ved af levet erfaring, hvor fastlåst og tungt det kan føles at bære på alene.

Da alkoholen var væk, kom der en umiddelbar lettelse, men mit mønster med at bekymre mig, være overansvarlig og ville have styr på alting forblev den samme.

Samtidig var det nødvendigt at rumme børnene, når de gav udtryk for smerte og sorg over svigt. Konflikter blev forsøgt undgået ved stadig at please og gøre alle tilpas.

Når konflikterne alligevel opstod, endte jeg med at føle mig totalt magtesløs.

Jeg følte mig skyldig over ikke at slå til, og lagde samtidig ansvaret for mit ubehag på noget eller nogen uden for mig selv.

Når jeg ikke kunne rumme mere, resulterede det i store følelsesmæssige udsving, og jeg pendlede mellem total fortvivlelse og enorm vrede. Det var ikke til at holde ud, hverken for mig eller andre.

Jeg kunne slet ikke kende mig selv mere.

Og tanker om at gå fra det hele udløste kun en uforståelig angst og endnu flere bekymringer.

Til sidst var jeg så udmattet og ude af mig selv, at jeg måtte acceptere, at jeg som pårørende også havde brug for hjælp.

Det fik jeg bl.a. gennem EIP chok- og traumeterapi. Her blev jeg mødt med kærlige øjne, fik mod og styrke til at se og erkende min egen del og årsag til smerten.

Jeg fik mod til at se på, hvordan mine tidligste barndomsoplevelser var årsagen til min måde at reagere på, sætte mig selv på overarbejde og ikke mærke, når jeg overskred mine egne grænser og formåen.

Jeg lærte at mærke, hvad jeg reelt havde ansvar for og mulighed for at ændre - og frihed til kærligt at tillade andre det samme.

Og i dag hjælper jeg altså selv pårørende til misbrug med at hele traumerne og finde tilbage til et liv med ægte ro og glæde.

Er det nemt?
Ja, hvis du er klar. Det første skridt er altid det sværeste.

Er det sårbart?
Ja, men jeg hjælper dig med at være med det.

Hvad er gevinsten?
Mere ro, glæde og frihed til dig og dine relationer.

Aftal en tid